Kommentar til Plejeplan for Nørlevkæret

Baggrunden for notatet er bestyrelsesmøder og input fra lodsejere.

Kommentarerne vil løbende blive opdaterede.

 PDF fil kan hentes her.

Lidt om området.

Skallerup Præstegårds Grundejerforening er et område langs Vesterhavet.

Det er ca. 1,5 km langt nord/Syd langs havet og 600 meter øst/vest.

Området består af et gammelt klitlandskab med små klitter, der overlejrer jord af skiftende sammensætning nogle steder tidligere kærområder, andre steder sand og grus.

Den nordlige del af området har et tydeligere engpræg.

Den nordlige fredede del afgræsses af kvæg i sommerhalvåret. Desuden findes et lille fredet kær område midt i sommerhusområdet, som ikke græsses for nærværende.

Kommentar til fredningens plejeplan.

1)      Grøft i den nordlige del af området, helt oppe ved det gamle kommuneskel mellem Hirtshals og Hjørring Kommune.

2)      Grundvandsstanden i plejeområdets sydlige del.

3)      Sti mellem den store nordlige del af fredningen og den sydlige mindre del.

4)      Græsning.

5)      Diverse.

Ad 1)

Grøften (Hølsgård Rende) er essentiel for afvandingen af hele det nordlige fredningsområde, idet den sikrer en grundvandstrøm igennem hele denne fredning gående fra skrænten i øst mod havet i vest.

Bestyrelsen lægger vægt på, at dræningen af den nordlige del af Udemarken bevares, hvilket er i modsætning til Plejeplanens anbefaling.

Fra Plejeplanens anbefalinger p.29:

”3 De ældre overfladiske afløb fra den vådeste nordvestlige del lukkes. => Retablering af naturlig hydrologi, vil forbedre tilstanden i rigkæret og for fokusarten mygblomst. Tilgroning med vedplanter i nærområdet hæmmes pga. vådere, iltfattige forhold i rodzonen.

4 Der sættes desuden fokus på at minimere oprensning af grøfter nær kærets grænse og stoppe med at lave afvandingsrender ind mod kæret. => vil mindske afvandingen.”

Ovenstående er to kritiske punkter i plejeplanen.

Begrundelse.

Fredningen af Nørlev kæret er en stor gevinst for os som sommerhusejere i Grundejerforeningens Skallerup Præstegård, og vi er derfor glade for at naturen omkring vores huse bliver bevaret, som vi kender den.

Vores huse ligger alle på temmelig store til rigtig store grunde, og det betyder at vores sommerhusområde på en god måde kan spille sammen med de fredede arealer.

Men det er et sommerhusområde, og det er derfor ikke underlagt fredningsbestemmelserne. Selvfølgelig er der regler for bebyggelsen, som en følge af Klitfredningen, den generelle strandfredning og lokalplanen.

Men det betyder også, at sommerhusene, som andre huse, skal holdes fri fra søer, grundvand og vandløb.

Derfor vil der komme en konflikt imellem Plejeplanens forslag til plejen og sommerhusenes beskyttelse mod oversvømmelse i den nordlige del af Udemarken. (*

Løsningen må bestå i, at der bliver defineret en grænse for, hvor meget vand der må stå i området ved vintertid, og den eneste mulighed for at sikre denne vandstand er via grøfter at samle vandet, der er i overskud, og pumpe/sende det væk, det vil sige ud igennem det naturlige afløb gennem klitten.

Hølsgård Rende er i øjeblikket dækket af sand, som en følge af sandfygning ind over renden. Det betyder at den ikke kan aflede vand fra området. Derfor er den løsning som eksisterer nu, nemlig et drænrør, den løsning, der bør anvendes efter Grundejerforeningens mening. Røret erstatter et tidligere rør, og det er et naturligt afløb i den forstand, at vandet ikke pumpes ud af renden, men løber naturligt, med det fald, som defineres af røret.

 (* Som en lille sidebemærkning, så er Udemarkens sydlige del, i enkelte år udsat for tilsvarende oversvømmelser, men de er ikke så voldsomme, og kan normalt klares via omfangsdræn med dykpumpe og oppumpning af vandet til en lavere del af grundene.

Forslag: I forbindelse med kloakeringen af området bør der ud over den almindelige kloakering etableres en regnvands/drænkloakering langs Udemarken, således at rent vand kan ledes til den grøft, der allerede eksisterer (Hølsgård Rende) og et nyt rør, der fører ud under klitten et sted langs Udemarkens sydlige del. Denne del af vejen er ikke omfattet af et naboskab til fredningen. I det hele taget er der en usikkerhed om, hvorvidt kommunen vil kloakere i Nørlev pga. kysterosionen. Kommunen har en ide om, at man ikke vil kloakere indenfor en 100m bræmme fra kysten, medmindre der kystsikres. *)

Ad 2)

Grundvandsstanden i hele sommerhusområdet er stigende.

Det skyldes:

-          Mange sommerhuse er udlejet det meste af sommeren, nogle huse med op mod 14+ personer.

-          Nogle huse er helårsbeboede, dette antal vokser.

-          Maskiner der producerer spildevand, bliver normen i husene.

Hvilket adskiller forholdene fra dengang man boede i husene max 2 måneder om året og havde koldt vand i hanerne….

a: Den høje grundvandsstand med næringsrigt vand betyder tilgroning af det fredede område midt i sommerhusområdet, ligesom den øgede mængde ”renset vand” forringer områdets kvalitet som fritidsområde.

b: I plejeplanen fremhæves betydningen af at fjerne Rynket Rose og Havtorn fra den sydlige del af kæret, hvilket er vigtigt, da buske så at sige ”henter grundvand op”.

c: Plejeplanen fremhæver betydningen af sandpålejring i det nordlige område, som en årsag til kærenes ”tørre” præg, hvilket bestemt ikke kan udelukkes. Heller ikke i det sydlige område.

For at ændre forholdene bør kommunen gentænke sine egne overvejelser om kloakering.

3)

Stien der er planlagt imellem den nordlige og den sydlige del, mener bestyrelsen, skal genovervejes. Om fx der skal hegnes langs denne.

Med den type kvæg der græsser i området i dag synes en foreslået sti på 4 meters bredde at være smal.

4)

Bestyrelsen mener altså, at det sydlige område i fredningen skal afgræsses af små heste. Blandt indlæggene fra medlemmerne har der været flere, der har haft indvendinger imod at opsætte hegn omkring den sydlige del af fredningen. Argumentationen er her at hegningen skæmmer det åbne område og vil påvirke terrænet på en uheldig måde. Dette kan naturligvis undgås, hvis man vælger at pleje dette område med slåning af engen og fjernelse af buskvegetationen.

Bestyrelsen fastholder et ønske om at få området afgræsset i den foreslåede periode med den nødvendige hegning. For denne beslutning taler citat:

”Manglende græsning og deraf følgende dynamik. Følgende elementer vil bidrage til øget heterogenitet, flere levesteder og stigende biodiversitet: Varieret vegetationshøjde af urtelaget, ændrede konkurrenceforhold blandt planterne, fjernelse af næringsstoffer, bidskader på træer og buske, tråd/bare pletter/blottet mineraljord samt tilstedeværelse af ekskrementer fra græsningsdyrene. ”

Som er et citat fra plejeplanen.

I den nordlige del fortsætter afgræsningen som hidtil.

5)

Plejeplanens betragtninger om at lade græsningen begynde i august er rigtig god.

Vi i grundejerforeningen mener at en afgræsning med heste eller får er at foretrække fremfor kvæg i det sydlige område.

Det er vigtigt, at hegningen sker i et samarbejde med lodsejeren, der har naboskel til fredningen.

Ligeledes skal det fastlægges, hvor vandingen af dyrene kan foregå specielt i den sydlige del af fredningen.

Plejeplanen understreger betydningen af informationstavler om fredningen i området, således at besøgende kan orientere sig.

Ligeledes skal det bestemmes, hvor man kan ”komme ind” i området. Der er allerede indgange til den nordlige del af fredningen.

Endelig ønsker grundejerforeningen, at der udarbejdes et sti-kort over hele området nord for Nørlev Strandvej. De øvrige grundejerforeninger i området vil gerne medvirke i dette.

Idet vi håber, at vores overvejelser er nyttige.

Med venlig hilsen

Jørgen Wilhelmsen

Formand for Grundejerforeningen Skallerup Præstegård.

Disse kommentarer offentliggøres på foreningens hjemmeside:

http://www.noerlev-strand.dk/31442697

Menupunktet: Nørlev Kæret

Kommentar til Plejeplan for Nørlevkæret og referat fra bestyrelsesmødet den 8. februar då.

Plejeplanen som pdf-fil

Bilag til plejeplanen

Kommentarer er velkomne, skriv en kommentar og send den til formanden eller et bestyrelsesmedlem, så vil de blive drøftet må mødet den 27. april 2021.

Lidt om området.

Skallerup Præstegårds Grundejerforening består af et område langs Vesterhavet, Det er ca. 1,5 km langt nord/Syd langs havet og 600 meter øst/vest.

Området består af et gammelt klitlandskab med små klitter, der overlejrer jord af skiftende sammensætning nogle steder tidligere kærområder, andre steder sand og grus.

Den nordlige del af området har et tydeligere engpræg. Den nordlige fredede del afgræsses af kvæg i sommerhalvåret. Desuden findes et lille fredet område midt i sommerhusområdet.

Kommentar til fredningens plejeplan.

1)      Grøft i den nordlige del af området, helt oppe ved det gamle kommuneskel mellem Hirtshals og Hjørring Kommune.

2)      Grundvandsstanden i plejeområdet.

3)      Sti mellem den store nordlige del af fredningen og den sydlige mindre del.

4)      Græsning.

Ad 1)

Grøften er essentiel for afvandingen af hele fredningsområdet idet den sikrer en vandstrøm igennem hele fredningen gående fra skrænten i øst mod havet i vest. Derfor giver det ingen mening at sløjfe denne. Ligeså skal det overvejes hvordan man sikrer de eksisterende huse mod oversvømmelse i våde vinterperioder, flere har allerede nu grundvandspumper.

Forslag: I forbindelse med kloakeringen af området bør der udover den almindelige kloakering etableres en regnvands/drænkloakering, således at rent vand kan ledes til den grøft, der allerede eksisterer eller et rør, der fører ud under klitten. Langs Udemarken vil der muligvis skulle flere drænrør til.

Der er ikke planer om at lukke denne grøft.

Ad 2)

Grundvandsstanden i hele området er stigende.

Det skyldes:

-          Mange sommerhuse er udlejet det meste af sommeren, nogle huse med op mod       14+personer.

-          Nogle huse er helårsbeboede, dette antal vokser.  

-          Maskiner der producerer spildevand bliver normen i husene.

Hvilket adskiller forholdene fra dengang man boede i husene max 2 måneder om året og havde koldt vand i hanerne….

Der skal derfor hurtigst muligt etableres kloakering i området, således at husene ikke oversvømmes. En regnvandskloakering kan overvejes.

Den høje grundvandsstand med næringsrigt vand fremmer tilgroning af det fredede område midt i sommerhusområdet, ligesom den øgede mængde ”spildevand” forringer områdets kvalitet som fritidsområde.

3) 4)

Stien der er planlagt imellem den nordlige og den sydlige del skal genovervejes. Plejeplanens betragtninger om at lade græsningen begynde i august er rigtig god. Vi i grundejerforeningen mener at en afgræsning med heste eller får er at fortrække fremfor kvæg, specielt i det centrale område.

Med den type kvæg der græsser i området i dag synes en foreslået sti på 4 meters bredde at være smal.

Stien eksisterer som en del af fællesområdet jfr. Bilag om matrikler hvoraf det tydeligt fremgår.

Bestyrelsen mener, at det centrale område skal afgræsses af små heste.

Plejeplanen er ikke noget vi skal godkende, men vi skal forholde os til løbende, så der er ikke nogen ”frist” i forhold til at kommentere eller påpege. Det Kommunen umiddelbart går i gang med er at fjerne træ og buskvegetation på de fredede områder.

Punkt 4: I referatet fra bestyrelsesmødet den 8. februar 2021

Cowi har lavet en plejeplan for området, og det er op til kommunen, om den                       vil følge anbefalingerne fra planen. Bestyrelsen er enige om, at det er heste, der skal afgræsse i Nørlevkær syd, og der skal laves en speciel indhegning. 

Bestyrelsen kan bestemt ikke anbefale tilstopning af grøfterne i Nørlev nord, idet det              vil få alt for store konsekvenser for områdets sommerhusejere. Plejeplanen bliver lagt ind på hjemmesiden og bliver ligeledes sendt ud til alle medlemmerne. Der vil være mulighed for at komme med kommentarer inden den 01.05.2021. Bestyrelsen sender en samlet kommentar til Hjørring Kommune.

Danmarks naturfredningsforening har en hjemmeside, hvor du kan læse om fredningerne omkring vores sommerhusområde.

Fredninger

En forsvarsløs kyst

- En undersøgelse af kystbeskyttelsen ved Lønstrup Klint og dens effekter på Nørlev Strand.

af: 

Merete Munch & Jakob Dahm Jensen

3. SEMESTER PROJEKT "NATURLANDSKABET – DYNAMIK OG PROCESSER

Citat fra Indledningen:

Indledning

 Det er sæson for de hårde storme. På den jyske vestkyst betyder det, at bølgerne hele tiden gnaver af landet. De, der har huse i den yderste klitrække, kæmper en hård kamp mod elementernes rasen. Og taber som regel i sidste ende" (Adrian, 2014).

Sådan lyder manchetten på en artikel publiceret i Politiken d. 24. januar 2014. Kystsikring kan være løsningen på problemet – med metoder der hindrer kysters erosion og beskytter kystnær bebyggelse og menneskabte værdier. Med kystbeskyttelse gribes der med andre ord ind i naturens egne proces-ser og naturlige dynamik. Hvordan virker kystsikring egentlig – og hvilken effekt har kystsikring på nærliggende ikke-kystsikrede områder? Disse spørgsmål undersøges i nærværende projekt med fo-kus på den nordjyske vestkyst. Projektet undersøger, hvordan etablering af kystsikring ved Lønstrup Klint påvirker Nørlev Strand nord for Lønstrup.

SKOLEN FOR ARKITEKTUR, DESIGN OG PLANLÆGNING (SADP)

EFTERÅR 2014

Floraliste Nørlevkæret

Floraliste Nørlevkæret s.f. Søslangevej (pdf) 

Floralister udarbejdet af Erik Hammer, Søslangevej 33, 9800 Hjørring

Fredningsnævnet for Nordjylland, nordlige del har afsagt
fredningkendelse for Nørlevkæret.